lørdag den 17. maj 2008

Bukkejagt



16. maj ved solopgang gik bukkejagten ind.


Manden er inkarneret jæger, så han drog tidligt afsted med geværet over skulderen, for har kommer på plads i skydetårnet, så han var klar, parat, start ved solopgang. Så var det bare at vente og vente, nyde den dejlige morgen der gryede, se på de forskellige dyr på deres morgenfærd, mens han spejdede efter en buk.

Kl. lidt i 9 den morgen, kom der så en buk forbi, den kom på skudhold og måtte betale med livet.

Inden nogen begynder med at ynke bukken, så skal jeg lige fortælle, at her på egnen er der rigtige mange, så der er kun godt for bestanden, at den hvert år bliver reguleret, og den kloge og retfærdige jæger, skyder jo ikke de helt unge bukke - men tager de lidt ældre.

Bukken hænger nu og modner og ender siden hen i fryseren.

Vi hyldede bukkejagten ved at tage et stykke af fileten, fra en buk skudt sidste år op, og tilberedte den på grillen.

Fileten blev krydret og svøbt med bacon. Den fik indirekte varme på grillen i ca 1 time. Herefter fik den lov at hvile i 10 minutter, hvorefter vi fik det lækreste saftige, gennemstegte og møre kød.. Det var lækkert.

Ingen kommentarer: