mandag den 14. juli 2008

Citater, kloge ord og ordsprog

Jeg er vild med sjove citater, kloge ord og sjove ordsprog...Faktisk er jeg så vild med dem, at jeg samler på dem. Men det er kun de ordsprog jeg selv kan gå ind for jeg samler på, men nu skal de skrives ned, så også I kan få glæde af dem..

- Fliden benytter tiden - Tiden belønner fliden.

- Man er ikke forpligtet ud over sine evner..

- Stor er den der véd, større er den der ved hvor han skal spørge. ( Piet Hein)

- Gud skabte manden før kvinden - Det er ligesom når jeg skriver, først laver jeg en kladde( Karen Blixen)

- Der findes mange stier til bjergets top, men udsigten deroppefra er den samme ( kinesisk)

- Det er kun sportsmænd og idioter, der ikke springer over hvor gærdet er lavest ( Jesper Klein)

- Tilgiv dine fjender, men glem aldrig deres navne ( John F. Kennedy)

- Hellere en god trekant end en ond cirkel

- Hellere være optimist og tage fejl en gange imellem, end at være pesimist og få ret hver gang

- Lad dem lege i livstræets krone, lad dem føle at livet er stort. Lad dem skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port ( sang til afslutning på min datters efterskoleophold)

- Jeg er ikke racist bare lidt mørkeræd..

- Hvis der er noget tilbage at arve, når jeg er død, så har jeg enten regnet forkert eller er død før beregnet.. ( mig selv)

mandag den 19. maj 2008

Stemningsbilleder på en mandag




Jeg elsker rhodondendron !

Især i de mørke røde nuancer. Jeg kan blive helt glad, bare af at betragte den.

Sidst vi var i planteskole, stod vi og beundrede de stor planter, men når man så ser på prisen, så er det faktisk sjovere selv at købe nogle små planter og så se den vokse til, år efter år.
Sidste sommer med den megen regn var kanon god for rhodondendronerne, man kan se hvor meget de er vokset fra sidste år - det er godt nok meget.
Planten på billedet købte jeg for et nogle år siden for en flad 50´er i Kvickly, og første år havde den en blomst..Men nu er den allerede blevet rigtigt stor og har mange blomster..

Rugbrød fusk eller ej



Før i tiden bagte jeg meget af det rugbrød vi spiste selv, men det bliver man også træt af, men i dag fik jeg lyst igen.


Vi fandt ud af, at det rugbrød vi bedst kunne lide, var ikke dem hvor man selv lavede surdej osv. med rugbrød a la halvfabrikata. Disse poser hvor man bare tilsættes gær og vand, sætter til hævning og efter 1 time er det klart til at komme i ovnen.
Det er lækkert blødt, saftigt og dejlig krumme. Her i hjemmet hader vi skiveskåret rugbrød, vi kan godt lide selv at bestemme tykkelsen på skiverne, i stedet for disse papirstynde skiver som maskinerne på brødfabrikkerne har bestemt.
Brødet er klart bedst, dagen efter bagningen, så har det ligesom "sat" sig, er stadige dejligt blødt og luftigt men nemt at skære af..Hvis I ikke allerede har prøvet disse rugbrødsblandinger, så prøv det.

Den bedste gulerodskage der findes..



Min opskrift på gulerodskage, har fulgt mig i efterhånden mange år. Den er bare supergod, nem og enkelt, lynhurtig at lave,holder sig frisk i flere dage - ja faktisk er den bedre dagene efter bagningen ( hvis der ellers er mere tilbage) og man får strakt lidt mindre dårlig samvittighed over at spise kage, når man tænker på alle de gulerødder der er i den.


Jeg har endnu ikke mødt noget menneske der ikke kan lide den. Min gulerodskage bliver altid serveret UDEN osteovertræk, da jeg ikke kan fordrage dette, men I bestemmer jo selv om I vil lægge det på.


Opskriften har jeg fra et blad - hvilket kan jeg ikke huske mere...Men her kommer den.

Gulerodskage

300 gr. farin
2 dl. olie
4 æg
275 gr. mel
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. natron
2 tsk. kanel med top
375 gr. revne gulerødder
1 tsk. vanilie
evt. 1 håndfuld rosiner
Æg og farin piskes med elpisker - til en tyk æggesnaps. Mel, bagepulver, natron, kanel, salt, rosiner, natron og vanilie blandes og røres i dejen. De revne gulerødder og olien røres i dejen til sidst.
Dejen hældes i en lille bradepande ca 20 x 30 beklædt med bagepapir.Bages ved. 170 grader varmluft i 40 minutter. Stik i kagen for at se om den er bagt.

Søndag







Det er svært at vende sig til, at de nu igen er "normale" maj temperature istedet for varm varm sommer..Rent madmæssigt skal vi også forholde os til, kan vi grille eller hva`?



Jeg havde indkøbt en flankesteak til grillen, man da vejret ikke rigtigt artede sig, blev den bare marineret med en hvidløg / oregano marinade fra slagtermesteren og så lå den og hyggede sig i køleskabet indtil aften hvor jeg så brunede den og stegte den 7 minutter på hver side. Herefter hvilede den sig. Den var rigtig fin inden i, let rosa og dejlig saftig og mør. Tricket med flankesteak er at skære på tværs af kødfiberne. Jeg havde lavet en enkel tomatsalat af forskellige sjove cherrytomater frra Kvickly,( røde, gule,orange, runde, aflange osv.) lige delt en enkelt gang, krydret med salt og peber og forårsløg, og så var der de nye kartofler til. Alt i alt et dejligt måltid.

lørdag den 17. maj 2008

Lørdagshygge



Mor, skal vi ikke snart have hjemmelavet pizza ? Jo, hvorfor ikke...Vejret er alligevel ikke til at sidde udenfor og grille, så vi laver pizza.

Pizza - 2 stk.

4 dl. lunken vand
1 pk. gær
½ dl. olie
500 gr. mel
½ stk. salt

Fyld:
1 dåse hakkede tomater
oregano eller basilikum
1 pk. skinke i strimler
1 pk.Pebberoni
1 pose Pizzaost

Gæren smuldres ud i vandet, olien tilsættes, mel og salt røres i, og dejen æltes sammen. Dejen æltes til en blød og smidig dej. Sættes til hævning i 30 minutter.

Dejen deles herefter i 2 kugler, der hver udrulles så de passer til 2 bageplader. Det nemmeste er at udrulle dem direkte på bagepapiret, og så løfte det over på bradepanden.

Fyldet: De hakkede tomater fordeles over de 2 pizzaer. Da jeg ikke er så vild med pebberoni, lavede vi en pizza med skinke og ost og en med pebberoni og ost. De fik et drys oregano øverst.

Pizzaerne kom jeg i ovnen samtidig ved 200 grader varmluft i 15 minutter.

Enhver bageopskrift, anser jeg for vejledende og ikke en endegyldig opskrift. Dette gælder især når det er gærdej vi laver..Det er vigtigt at I "læser" dejen. Det kan godt stå i en opskrift, at der skal bruges 500 gram mel - men alt efter hvor tørt eller fugtigt melet er, kan man komme ud for, at skulle bruge mere eller mindre mel, for at få denne dejlige bløde, elastiske dej, der giver det perfekte brød.




Bukkejagt



16. maj ved solopgang gik bukkejagten ind.


Manden er inkarneret jæger, så han drog tidligt afsted med geværet over skulderen, for har kommer på plads i skydetårnet, så han var klar, parat, start ved solopgang. Så var det bare at vente og vente, nyde den dejlige morgen der gryede, se på de forskellige dyr på deres morgenfærd, mens han spejdede efter en buk.

Kl. lidt i 9 den morgen, kom der så en buk forbi, den kom på skudhold og måtte betale med livet.

Inden nogen begynder med at ynke bukken, så skal jeg lige fortælle, at her på egnen er der rigtige mange, så der er kun godt for bestanden, at den hvert år bliver reguleret, og den kloge og retfærdige jæger, skyder jo ikke de helt unge bukke - men tager de lidt ældre.

Bukken hænger nu og modner og ender siden hen i fryseren.

Vi hyldede bukkejagten ved at tage et stykke af fileten, fra en buk skudt sidste år op, og tilberedte den på grillen.

Fileten blev krydret og svøbt med bacon. Den fik indirekte varme på grillen i ca 1 time. Herefter fik den lov at hvile i 10 minutter, hvorefter vi fik det lækreste saftige, gennemstegte og møre kød.. Det var lækkert.